Angst

Hvad er angst?

Angst er en naturlig følelse og reaktion på noget, der føles farligt. Når vi oplever angst bliver vi i stand til at reagere hurtigt og instinktivt, så vi kan komme væk fra det farlige. Det kan for eksempel være, at vi ser en bil komme kørende imod os, og at vi med et bliver opmærksomme på, at vi skal passe på, så vi ikke bliver ramt.

Det er dog langt fra altid at angsten udspringer af noget, der reelt er en trussel for os. Den kan opstå i situationer, hvor vi blot tænker på noget, vi er bange for, eller i situationer, som andre mennesker slet ikke tænker på som angstfremkaldende. For nogle mennesker bliver angsten invaliderende og en reel psykisk lidelse, der forhindrer dem i at leve det liv, de ønsker.

Hvorfor oplever jeg angst?

De fleste mennesker oplever angst i en eller anden grad i løbet af deres liv. Nogle oplever et angstanfald/panikanfald. Man får måske får svært ved at få vejret, oplever fysiske symptomer såsom ondt i brystet og susen for ørerne, er ramt af en følelse af frygt og panik og får tanker om, om det er et hjerteanfald, man oplever, eller om man er ved at dø.

Angst kan også komme til udtryk som en mere generaliseret angst, hvor flere situationer kan være angstfyldte. Det kan for eksempel være at det både frembringer angst, når man skal ud at handle, skal være social, skal tale foran mennesker, køre bil eller en anden aktivitet. Læs evt. videre hos Psykiatrifonden, hvis du ønsker at vide mere om de forskellige angsttilstande.

Angst kan opstå i alle situationer – også når der ikke er reel fare på færde. Oplever man angst igennem længere tid, og begynder det at påvirke livskvaliteten, så kan det give mening at opsøge behandling – for eksempel i min psykologklinik i Aalborg eller online. En psykolog – eller anden kvalificeret behandler, herunder din læge – vil kunne hjælpe dig med at undersøge, hvorfor du oplever angst og hvad der kan være hjælpsomt for dig.

Er angst farligt?

Angst kan have mange forskellige årsager, men det er vigtigt at huske på, at det er helt naturligt at opleve angst i løbet af et almindeligt menneskeliv. Angst er ikke farligt – selvom det virkelig kan føles sådan – og det at du har oplevet et eller flere angstanfald behøver slet ikke betyde, at du har en decideret angstlidelse.

Angst, stress og depression

Angst, stress og depression kan ofte være tæt forbundne og i nogle tilfælde svære at adskille helt fra hinanden. Flere af symptomerne overlapper, og hos de fleste af de stressramte, jeg har haft i forløb, har symptomer på angst og/eller depression også været til stede.

Oplever du angst er det derfor relevant at finde ud af, om det er udløst af en underliggende stresstilstand/belastningsreaktion. På den måde kan du få den mest relevante behandling. Din læge eller psykolog kan hjælpe dig med en vurdering af dine symptomer.

Hvordan kan en psykolog hjælpe mig med angst?

Psykologer kan arbejde på mange forskellige måder med angst og angstsymptomer, og derfor kan du overveje om du har særlige ønsker til, hvordan behandlingen skal foregå. Både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi viser lovende resultater i behandlingen af angst, men det er to ret forskellige tilgange. Det kan derfor være værd at overveje om du på forhånd har en præference, så du kan søge målrettet efter en psykolog, der arbejder på den ønskede måde.

Hjælp til selvhjælp – hvad kan jeg selv gøre, når jeg oplever angst?

Der er desværre ikke et quick fix mod angst, og det kan være meget individuelt, hvorfor man oplever angst – men jeg vil alligevel komme med nogle idéer til, hvad du selv kan gøre for at udfordre angsten.

• Undersøg hvad der trigger din angst. Er det for eksempel tanker om sygdom og det at læse på nettet om forskellige lidelser, der er med til at øge dit angstniveau? Er din angst relateret til bestemte situationer, som fx at være i offentlig transport, at svømme eller at gå i supermarkedet? Skriv evt. ned hvornår du senest har oplevet angst og læg mærke til, om det opstår i konkrete situationer eller om du kan opleve det på tværs af mange forskellige sammenhænge. Det kan give dig et bedre overblik over angsten og kan gøre det nemmere for dig at beskrive det overfor andre mennesker – evt. en psykolog, hvis du ønsker hjælp til at arbejde med angsten.
  
• Når du har et overblik over, hvornår angsten typisk opstår, så prøv at overveje, om du kan gøre noget for at aflede dig selv i disse situationer. Kan du for eksempel begrænse den tid, du bruger på at google symptomer på sygdomme? Har du måske en aktivitet, du elsker at lave, og som kan aflede dig? Det kan være en gåtur, løbetur, at male i en malebog, bage en kage eller ringe til en ven. Det handler ikke om at du skal flygte fra angsten, men at du aktivt tager et valg om at gøre noget andet og skifte fokus.
  
• Nogle er glade for at bruge det der kaldes bekymringstid eller tænketid. Det betyder, at man beslutter sig for et tidsrum på typisk 15-30 minutter dagligt, hvor bekymringer og tanker kan få lov at fylde. Resten af dagen øver man sig i at udskyde tankerne til senere – fx i aften kl. 19.
  
  På den måde træner du dig selv i at tage kontrollen over dine tanker og bekymringer. Man kan nemt føle, at det er bekymringerne der har kontrollen, men igennem bekymringstiden kan man øve sig i at udskyde tankerne. Det er ikke nemt, og det kræver øvelse, men det kan være rigtigt hjælpsomt, da det frigiver tid i løbet af dagen til at lave det, man egentligt var i gang med.
  
• Har du et angstanfald? Ræk ud til et eller flere mennesker, du er tryg ved. Tal evt. i telefon med nogen eller bed dem være fysisk hos dig. De kan hjælpe dig med at få styr på din vejrtrækning, ligesom de kan aflede dig fra de ubehagelige symptomer, du oplever.
  
  

Psykolog i Aalborg med kort ventetid, til dig der ønsker hjælp til angst.