Psykolog Amanda Hansen
Om Amanda

Mit navn er Amanda. Jeg er uddannet psykolog i 2021 og er nu selvstændig psykolog med egen praksis i Aalborg. Jeg brænder for samtaleterapi, og jeg har hundredevis af samtaler med mig i baggagen.
Som psykolog har jeg haft det privilegie at arbejde med mange forskellige klienter, både i psykiatrien og i kommunale ansættelser, hvor jeg har beskæftiget mig med trivsel, forebyggelse og stresshåndtering til medarbejdere og studerende.
Jeg har, så længe jeg kan huske, interesseret mig for hvordan vi mennesker fungerer og hvorfor vi tænker, handler, føler og udvikler os, som vi gør.
Jeg tror på, at vi som mennesker har rigtig meget til fælles, men at vi hver især er eksperter på vores egne liv.
Som psykolog er det derfor ikke min opgave at komme med gode råd, at fortælle dig hvad du skal/ikke skal gøre, eller at have en holdning til, hvordan du skal leve dit liv.
Til gengæld ser jeg det som min fornemmeste opgave at stille oprigtige og nysgerrige spørgsmål. At hjælpe dig til en større indsigt i, hvorfor du reagerer som du gør. At hjælpe dig til at reflektere over, hvad du ønsker for dit liv, og hvad der kan være hjælpsomt for dig at gøre, når du har det svært.
Som psykolog vil jeg derfor aldrig gøre mig til ekspert på, hvad du skal eller ikke skal gøre. Til gengæld vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe dig tilbage på sporet, så du kan tage de valg, der er rigtige for dig.
Specialiseret i stress og stressbehandling
Jeg har i min klinik valgt at have et særligt fokus på behandling og forebyggelse af stress.
Som psykolog har jeg de seneste år blandt andet haft det privilegie at arbejde med en hel del klienter med stressproblematikker. Jeg har både haft forebyggende forløb, hvor klienten stadig har gået på arbejde eller fortsat på sin uddannelse, samt behandlende forløb, hvor klienten har været helt eller delvist sygemeldt. Jeg har arbejdet med klienter, der har været sygemeldt i alt fra få uger til flere måneder, og jeg har tilbudt min støtte i forhold til processen med tilbagevenden til arbejdet.
Jeg har også arbejdet med klienter, der stod overfor en fyring grundet deres sygefravær, eller som selv har valgt at sige op pga. stress. Her har samtalerne derfor handlet om at tilpasse sig den nye situation og at forholde sig til, hvad der kan være af nye muligheder på den anden side af sygemeldingen.
I mit arbejde med stressramte fandt jeg hurtigt ud af, at der ikke findes en opskrift på, hvordan man kommer sig efter stress. Der findes heller ikke en tidsangivelse, der siger hvor lang tid en stresssygemelding varer, eller hvornår man kan starte på arbejde igen.
Det kan være utroligt individuelt, og som psykolog har jeg derfor fokus på, hvad der er hjælpsomt for lige netop dig i din heling fra stress.
Sammen kan vi undersøge, hvad der er hjælpsomt for dig og tilrettelægge et forløb, der har fokus på det, du ønsker.
Det gælder uanset om du henvender dig til mig med stress eller med ønske om at arbejde med angst eller et af mine andre fokusområder.
Psykolog i hjertet af Aalborg
Jeg har klinik i hjertet af Aalborg på Klokkestøbergade 17, 2. sal, kontor 16.
Når du kommer hos mig i min klinik, vil jeg møde dig med nysgerrighed, nærvær og et ønske om at undersøge, hvad der er hjælpsomt for lige netop dig.
Book en tid online
Samtaler kan bookes her i mit online bookingsystem.
CV
Hvis du har lyst, kan du læse mere om mine tidligere ansættelser og efteruddannelse her.
Min terapeutiske tilgang
Jeg har skrevet mere uddybende om min terapeutiske tilgang, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan jeg arbejder som psykolog og hvad der er vigtigt for mig i mit arbejde.
Praktiske informationer
Der kan være mange grunde til, at man vælger at opsøge en psykolog, og jeg ved, at det kan være et svært og grænseoverskridende skridt at tage. Her på min hjemmeside, og på mail eller telefon, vil jeg dog gøre alt for, at du bliver så tryg som overhovedet muligt ved processen. Måske er det første gang, du overvejer at kontakte en psykolog, og måske er du usikker på, hvad du kan forvente? Du kan her på hjemmesiden læse mere om første samtale, ligesom du kan udforske de forskellige fokusområder, som jeg arbejder med. Du kan også læse om klinikken og på den måde blive tryg ved, hvor vi mødes til samtalerne, og hvordan de fysiske rammer er.
Du finder også andre praktiske informationer, priser og retningslinjer for afbud.
Jeg vil glæde mig til at byde dig varmt velkommen i min klinik.
